google-site-verification=PmrKdFn_nzv6sWWHwe-YiUGu6sKA_jdpb5TbKIoGXFk Børnenes Dag » RejsertilThailand.dk

Helligdage i Thailand

Hotel & Rejseguide
Find din rejsepartner inden afrejse til Thailand..
Thailands Flag Børnenes dag
National Childrens Day

Januar - National Childrens Day



Børnenes Nationaldag i Thailand blev første gang fejret i 1955 og afholdes hvert år den anden lørdag i januar. På thai kaldes dagen for “Wan Dek” som oversat betyder “Dag Barn”…Barnets dag !
Makha Bucha Day i Thailand
Som navnet antyder, så står denne dag i børnenes tegn, hvor det er ret almindeligt at de thailandske forældre tager deres børn med ud i byen og forkæler dem ved at købe gaver eller tage dem med til diverse forlystelser og events som både arrangeres af myndighederne, private organisationer eller firmaer. Ofte kommer børnene enten ind gratis eller ind til halv pris. Gratis mad og drikkelse til børn under 14 år er også ganske almindeligt.
Som noget andet er det også ganske almindeligt at nationale regerings- og administrationsbygninger er offentligt tilgængelige med rundvisninger for familierne, ligesom militærbaser og flyvevåbenet også åbner op for besøgende nogle steder..
Børnene er Thailands fremtid..
Hvert år på National Children´s Day giver kongen et “familieråd” til de thailandske børn og familier ligesom Premierministeren også involverer sig ved at finde årets slogan/motto for dagen..

Tilbage i 1992 sagde Kongen følgende i en tale afholdt på Chitraladda Royal Palace, som meget godt illustrerer hvor stor en betydning børn har for thailænderne :

“Alle bærer deres eget ansvar. Børns største ansvar består af læring og studier. Det vil sige, de har pligt til at kende og forstå hvad de de bliver undervist og lære at arbejde for deres fremtidige karriere. På samme tid skal børn opføre sig ordentligt, være opmærksomme og tænke fornuftigt så de kan vokse op og blive ressourcestærke mennesker for landet”
Mottoet for Børnenes Dag 2016;
“Gode børn er flittige og tørster efter læring, for en lys fremtid”

Thailand er et utroligt dejligt land at rejse i for børnefamilier og mange overraskes ofte på deres første ferie i landet over hvor fantastisk interesserede thaierne er i deres børn..
På en tur i byen kan du godt komme ud for at en thai pludseligt giver dit barn legetøj eller slik, og hvis du er på restaurant passer og leger personalet måske med dit barn, mens du får lidt fred til at nyde maden.

Vi drister os til at sige at thaierne i særdeleshed forguder to ting; Kongen og børnene !
Stacks Image 21715
Copyright Smartmedia.dk
Artiklen på denne side er skrevet af:
Thomas Chemnitz, Smartmedia.dk
Materialet i tekst og billeder er ophavsretligt beskyttet. Venligst kontakt inden kopiering.
National Childrens Day