Koh Kood
(også Koh Kut) er en rigtig dejlig ø, som ligger i den syd-østlige del af Thailand og er den ø som ligger tættest på grænsen til Cambodia. Koh Kood ligger ca. 80 km ud fra kysten ved byen Trat, syd for Koh Chang og den lille ø Koh Mak.
I modsætning til Koh Chang så er Koh Kood stadig noget mere uberørt, langt roligere og mere ideel for den der gerne vil have en afslappende ferie uden for meget hurlumhej. Omkring 70% af Koh Kood er dækket med tropisk regnskov i det bjergrige landskab og det meste af øens bebyggelse og vejnet er derfor at finde rundt langs kysten.Selvom Koh Kood ikke er så udviklet som naboøen Koh Chang er der dog både skoler, hospital og en politistation på øen.
Butikscentre og lange shoppinggader finder du ikke På Koh Kood og nattelivet er stort set ikke eksisterende, hvorfor øen er et særdeles populært rejsemål blandt familier og andre der gerne vil have en lidt roligere ferie.. For at komme ud til Koh Kood skal du tage til havnen i Laem Sok, hvor du finder hurtigtgående speedbåde og færger som sejler ud til øen. Turen med speedbåd tager normalt 1-2 timer alt efter vejrforholdene. Færgen tager omkring 4 timer.
> Book færge
Du kan også komme til Koh Kood fra naboøen Koh Chang, en tur som tager ca. 1-2 timer, alt efter hvor du stiger af og på. BILLIGT HOTEL PÅ KOH KOOD
Her finder du information om de bedste hoteller på Koh Kood. Vil du bo på resort helt ned til stranden eller må det gerne ligge lidt længere inde i landet så du kan nyde naturen og havet i vidvinkel ? Mulighederne er mange på Koh Kood og du kan finde alle slags overnatningsmuligheder på øen, også hvis du drømmer om en nat i strandhytte på stranden..
MERE REJSEINFORMATION OM KOH KOOD
Oplev de smukke strande..
På Koh Kood finder du nogle af de smukkeste strande i Thailand. De bedste strande på øen mener vi du finder på vestkysten, der er tilfældigvis også her at de fleste hoteller ligger.
Hvis du rejser med mindre børn så bør du måske overveje at kigge nærmere på stranden ved Bang Bao Bay hvor vandet er noget roligere end på resten af øen i tilfælde af blæsevejr.. Vandfald..
Der er flere vandfald på Koh Kood hvor det største vandfaldet Klong Chao som bla. har en stor “pool” som man kan svømme i. Et af de andre vandfald som mange af touroperatørerne på øen også gerne arrangerer ture til er Klong Yai Ki vandfaldet som er et lidt mindre vandfald der ligger i den nord-vestlige del af øen.
Grotter
Khao Rearub grotten er et religiøst sted for thaierne og kan bla. besøges på en af de arrangerede trekkingture. Fiskerlandsbyer
Fiskerlandsbyerne Ao Yai og Ao Salat er bestem et besgø værd hvis du gerne vil kigge nærmere på dagligdagslivet i en thailandsk fiskerlandsby. Du kan også finde udemærkede fiskerestauranter hvor du kan nyde friskfanget fisk og skalddyr ligesom du også kan arrangere at fiskerne tager dig med ud og bade på de bedste snorklesteder, mod betaling naturligvis. Vejret på Koh Kood
Som de fleste steder i Thailand er vejret på Koh Kood næsten altid godt og selv om det måtte være i regntiden du besøger øen så vil du som regel nyde godt af solskin det meste af dagen. Vær dog opmærksom på at vejret i regntiden er ubestemmeligt hvorfor regnmængden kan variere meget fra dag til dag.. Dykning og snorkling
Der er flere rigtigt gode steder at snorkle eller dykke på Koh Mood. På øen finder du en håndfuld dykkerskoler som naturligvis gerne viser dig de bedste steder at dykke på øen. Af dykkerskoler kan bla. nævnes Paradise Divers, BB Divers og Koh Kood Divers som ligger ved stranden Aow Bang Bao.
Dykning på Koh Kood er endnu ret uopdaget og du vil derfor ikke opleve masseturismen på samme måde som på eks. Koh Tao eller Phi Phi som er blandt de mest populære dykkerdestinationer i Thailand..
Copyright Smartmedia.dk
Artiklen på denne side er skrevet af:
Thomas Chemnitz, Smartmedia.dk
Materialet i tekst og billeder er ophavsretligt beskyttet. Venligst kontakt inden kopiering.