RejsertilThailand.dk

Koh Phangan - Hotel & Rejseguide
Koh Phangan
Booking.com
Booking.com

Koh Phangan

(eller Ko Pha Ngan) er en lille ø i den Thailandske bugt, der ligger i kort afstand nord for en anden af ​​Thailands populære øer nemlig Koh Samui. Koh Pha-Ngan har en kystlinie på kun ca. 50 km, men lad dig ikke narre af den tilsyneladende ubetydelige størrelse, da der er masser at se og opleve her, især hvis du vil nyde en aktiv ferie med eks. dykning og vandsportsaktiviteter. Hvis du ønsker det, kan du naturligvis også blot slappe af på stranden, nyde den god thailandske mad og måske et par øl eller drinks i en af de mange barer eller restauranter.
Koh Phangan - copyright Polina Pomortseva 123RF.com
At komme til Ko Pha Ngan er måske ikke helt lige så nemt og enkelt som at rejse til andre større steder i Thailand, men når du først er ankommet, vil du indse det var vel umagen værd. Flyrejser til Koh Samui Island eller Surat Thani er som oftest tilgængelige dagligt uden forudgående reservation men dog vil du i "højsæsonen" sandsynligvis være nødt til at booke på forhånd. Hvis du flyver til Koh Samui, bør du være i stand til at købe bus og færge billetter allerede i Suvarnabhumi International Airport i Bangkok, og dette vil sandsynligvis gøre rejsen lidt lettere at planlægge. Thai Airways som bruger begge lufthavne i Bangkok og Bangkok Airways flyver begge til Koh Samui og flyrejser er til rådighed på daglig basis. En anden mulighed er Air Asia der ligesom de to førnævnte også flyver til Phuket, hvor du så kan få en forbindelse videre til Ko Samui med Bangkok Airways. En mulighed der måske kunne overvejes hvis du eks. er på rundrejse eller også bare gerne vil opleve Phuket.
VIDEO OG LINKS
Gode rejselinks til Koh Pha Ngan:
- Dykning
-
Vejret
-
Færge fra øen og til eks. Koh Samui
Vidste du det om Koh Pha Ngan?
- Øen ligger kun 15 km nord for Koh Samui
- Hotelværelser fås fra ca. 75,- pr. nat.
- Der er tre daglige færgeafgange til Koh Samui
- Pang-vandfaldet ligger ca. 400m over havet.
- Hat Khuat er en af de bedste strande på øen.
BILLIGT HOTEL PÅ KOH PHANGAN
Det meste bebyggelse ligger på den vestlige side af øen, i og omkring byen Ko Pha Ngan, men der er hoteller og resorts spredt rundt omkring ca. 60% af kystlinjen. Der er ikke så meget (lækker) strand på den nordlige og østlige kyst, men hvor der er en strand vil du også kunne finde overnatningsmuligheder i nærheden. Som med alle Thailands øer kan du på Koh Phangang finde hoteller, guesthouses og strandhytter, der passer til alle budgetter og kvaliteten af ​​dem varierer fra god til fremragende..
MERE REJSEINFORMATION OM KOH PHANGAN
Transport til Koh Phangan
Ud over fly er der naturligvis også alternative transportmuligheder, men disse tager meget længere tid. Til gengæld så er de også meget billigere, så det kan være det er nogle overvejelser værd, hvis du ikke har så travlt eller vil opleve lidt mere af landet end det thailandske luftrum kan byde på. Fra Bangkok er der direkte busforbindelse til Koh Pha Ngan med daglig afgang kl 18.00. Denne tur tager ca.16 timer. Hvis du vælger denne mulighed, så anbefaler vi at du køber en kombineret bus/båd billet, da du således sparer penge og ikke skal bekymre dig om, hvordan du kommer fra kysten og videre ud til øen. Disse kombibilletter kan købes i de fleste rejsebureauer i Bangkok.
Den sidste mulighed er at rejse med
tog, hvor du igen har mulighed for at købe en fælles tog- og bådbillet til Ko Pha Ngan. Rejsen kommer normalt til at tage ca. +14 timer. Der er flere tog, der afgår fra Bangkok i de tidlige aftentimer. Bemærk at togene i Thailand ikke er lynhurtige og medmindre du køber en 1. klasse billet, så må du nok regne med at de rent komfortmæssigt ligger lidt under normal dansk DSB standard.

Vejret på Koh Phangan
Som i resten af det sydlige Thailand er der også på Koh Tao to årstider rent vejrmæssigt: den våde og den tørre. Selv om vejret er noget forskelligt på de to årstider, ja så varierer temperaturen faktisk ikke ret meget hen over året, hvor den sjældent kommer ret meget under de 24 gr. og typisk topper omkring de 32-33 gr. i de varmeste måneder som er fra April til August.
Kommer du til Koh Phangan for at ligge på stranden og gerne vil have noget der minder om solgaranti, så anbefaler vi du besøger øen i månederne fra
Januar til August. Dette er normalt de vejrmæssigt bedste måneder at besøge øen på men også de varmeste og de måneder hvor der er mest besøgt. Fra Januar til April anbefaler vi klart, at du bestiller dit hotel inden du tager ud til øen..
December kan også være rigtigt fin, men alt efter monsunvinden kan regntiden nogle gange godt strække sig lidt ind i December. Omvendt hvis du har tænkt dig at komme sidst på måneden og måske fejre Jul på Koh Phangan, ja så burde der normalt være tørvejr og fin solskin.
September, Oktober og til dels november måned bør du undgå, hvis du gerne vil have en ferie med solskin og strandvejr hele dagen. Det er i disse måneder der falder aller mest regn på Koh Phangan.
Hvis du tager til Koh Phangang for at dykke så er det normalt sådan at man i månederne fra April til Oktober kan opleve det mest krystalklare vand med sigtbarhed op til 30 m. eller mere..
Koh Phangan kort
Attraktioner, Seværdigheder og ting at opleve på Koh Pha Ngan
Så, hvad bør man opleve, når man er på øen ....
Ko Pha Ngan er først og fremmest kendt for sine "fuldmåne" fester, hvor tusindvis af mennesker (op til 30.000 i højsæsonen) samles på stranden ved Haad Rin efterhånden som solen siger farvel til dagen og forsvinder ned i horisonten. Det er som oftest sådan at der er fuldmåne fest 1-2 gange hver eneste måned i højsæsonnen..

Der er mange gode strande på øen til at slappe af på og der er nogle særdeles gode muligheder for dykning (herunder dykkerskoler) og snorkling kan man naturligvis også. Væk fra havet er der adskillige vidunderlige vandfald og flere smukke templer (wats). Derudover vil du også finde aktiviteter så som Elefanttrekking, thai-madlavningskurser og bådture eks. til naboøerne
Koh Tao eller Koh Samui.

En tur til Maneerat Elephant lejr kan være sjovt, hvis du kunne tænke dig en til tider lidt vaklende tur på elefantryg. Stedet ligger mellem Haad Salad og Mae Haad på Koh Phangans vestside. Ture på henholdsvis en halv og en hel times varighed er tilgængelige og så har du ellers mulighed for en tur gennem junglen og videre op på et ca. 6oo m højt bjerg, hvor du kan nyde en helt fantastisk udsigt over øen.
Mere om >
Elefant Trekking på Koh Phangan

Hvordan med nattelivet, er der noget af det på Koh Phangan ?
Det er naturligvis, som med de fleste andre steder i Thailand, sådan at hvor du finder en koncentration af (for det meste) enlige mandlige ferierende, vil du også kunne finde unge thailandske damer "på job". Dette er dog en forholdsvis ny udvikling på øen, men en udviklng som har bidt sig fast og øges år for år.
Der er nu etableret et decideret "nattelivs" område på Koh Phangan som ligger mellem Thongsala og Haad Rin i Ko Pha Ngan by. Området er ikke så meget anderledes end på hvilken som helst anden turistdestination i Thailand hvor de enkelte etablissementer typisk er opbygget med en centralt beliggende bar som bemandes af letpåklædte unge damer som gør deres bedste for at lokke dig ind på netop "deres" bar.
Koh Phangan